Forretningsudvikler til porteføljestyringssystem

Har du fingeren på pulsen i forhold til det finansielle marked, når der skal udvikles softwareløsninger til kapitalmarkedet? Så har du nu chancen for at få et spændende job, som forretningsudvikler for vores porteføljestyrings- og administrationssystem PORTMAN.

Vi lægger vægt på at du har kompetencer, interesse og lyst til at arbejde med nogen af nedenstående emner:

  • Compliance
  • Myndighedsrapportering
  • Regnskab/skat
  • Værdiansættelse
  • Performance Measurement
  • Risk Management

Du skal medvirke til at videreudvikle produktets funktionalitet, baseret på kundernes forretningsmæssige krav og den fastlagte produktstrategi. Systemet anvendes hos mange af de største banker og pensionsselskaber, primært i Danmark og Norge samt i større private virksomheder.

Din profil

  • Du har kendskab til /erfaring fra finanssektoren og porteføljeforvaltning
  • Du skal have lyst til at lytte og forstå kundernes behov
  • Du skal kunne beskrive/specificere kundernes behov, både så kunden kan læse og forstå, hvad de får, og udvikling/implementering efterfølgende kan laves af andre.
  • Du formår at strukturere din egen tid og nå i mål med dine opgaver
  • Du har udpræget gode analytiske evner og kan analysere komplekse problemstillinger og formidle dem til både kunder og kolleger.
  • Du har gode it-kundskaber, men det er ikke et krav, at du kan programmere, det vil dog være en væsentlig fordel, at du kan koble forretning sammen med IT
  • Du arbejder fleksibelt og selvstændigt, men er samtidig i stand til at samarbejde godt
  • Som person er du åben og deler gerne din viden og erfaring med dine kolleger.

Du tilbydes

  • En hverdag med spændende udfordringer i et stærkt fagligt miljø i spændingsfeltet mellem forretningsmæssig forståelse og softwareudvikling
  • Et socialt miljø med masser af engagerede og dygtige kolleger i flotte kontorlokaler midt i Odense
  • En fleksibel arbejdsplads med plads til faglige ambitioner og familieliv
  • En lang række personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, løbende efteruddannelse og en fantastisk kantine der hver dag serverer lækker frokost   
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte forretningsudviklingsdirektør Vibeke Larsen på telefon 29997129. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Odense (Vitec Aloc)

Edisonsvej 4
5000 Odense Kørselsvejledning Vis side

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor